Her kan du møde bestyrelsen i Gentofte Erhvervsforening. Vi er alle erhvervsdrivende og enten bor eller arbejder i Gentofte. Vores fælles mission er at skabe de bedste betingelser for erhvervsdrivende i vores kommune og styrke det lokale netværk. Foreningen er primært drevet af os og er på frivillig basis.

Bestyrelsen

  • Heidi Høybye Hinz

    Forperson for Gentofte Erhvervsforening
    "Jeg er medlem, fordi jeg søger fællesskabet. Og gerne være med til at skabe et stærkt erhvervsnetværk i Gentofte, hvor vi videndeler, sparrer og styrker hinanden. Jeg holder meget af Gentofte og vil gerne styrke samarbejdet, danne bro og samskabe med erhvervslivet, kommunen og andre interessenter til gavn for alle i kommunen."

    Ejer / CEO i TripleIT ApS
    "I TripleIT har vi siden 2006 arbejdet med teknisk infrastruktur, herunder kabling, access points, opsætning, routere og switche. Vi arbejder med de store internetforbindelser, som binder verdenen sammen. Vi står for projektstyring, site surveys og er helt tæt på vores kunders processer og systemer."

    Du finder Heidi her på LinkedIn.

  • Lene Jensby Lange

    Næstforperson for Gentofte Erhvervsforening
    "Jeg er medlem, fordi jeg gerne vil bidrage til et stærkt erhvervsnetværk, hvor vi kender hinanden i byen, ved hvem man kan tage fat i om hvad og kan stå lidt stærkere hver især, fordi vi også har hinanden.

    Ejer og direktør, Autens ApS
    ”Vi udvikler fremtidens skoler herhjemme og globalt. Vi faciliterer visionsprocesser, forandringsprojekter, kompetenceudvikling og samskabende brugerprocesser - og designer læringsrum og skolebyggerier.”

    Du finder Lene her på LinkedIn.

  • Kristian Vibe Vejborg

    Økonomi & Sponsorater i Gentofte Erhvervsforening
    ”Jeg bor, arbejder og er vokset op i Gentofte Kommune og holder naturligvis meget af vores lille oase. I Gentofte Erhvervsforening ønsker jeg at bidrage til at ”skabe noget” og netværke med andre, der brænder for entreprenørskab og lokal forankring.”

     Founder og Managing Partner, Predictify A/S
    Vi får salg, Marketing, CRM og kundeservice-teams til at blive mere effektive ved at arbejde med prædiktive analyse, der hjælper dem med at sætte ind, hvor effekten bliver størst. Vores anbefalinger bygger på virksomhederne egne data og udnytter AI og machine learning.”

    Du finder Kristian her på LinkedIn.

  • Caroline Hougaard

    Caroline Hougaard, administration af medlemmer

    ”Da jeg blev selvstændig, savnede jeg en forening, der kunne tilbyde støtte og sparring i opstartsfasen. Nu har jeg fået muligheden for at skabe netop dette – en platform, hvor andre kan få den hjælp og vejledning, jeg selv manglede. Jeg bor i kommunen med min mand som også er selvstændig med 2 børn 

    Ejer af Singular Design

    ”Min virksomhed Singula Design Studio ApS er en designvirksomhed, der specialiserer sig i produktion af køkkener, garderober og skræddersyet inventar. Derudover tilbyder vi rådgivning til private samt virksomheder i forbindelse med indretning.”

    Du finder Caroline her på LinkedIn.

  • Helle Rosendahl

    Bestyrelsesmedlem for Gentofte Erhvervsforening
    "Jeg er medlem, fordi jeg gerne vil styrke det lokale netværk og sikre optimale rammebetingelser for et blomstrende erhvervsliv i kommunen. Jeg er en passioneret ildsjæl, og det giver mig energi at være en del af et større fællesskab, hvor vi hjælper hinanden”.

    Stifter af Storytelling Akademiet®

    Vi sætter storytelling på agendaen og inspirerer ledere og virksomheder til at skabe stærke fortællinger, der giver fremdrift og gør en forskel – også på bundlinjen. Jeg er forfatter til to bøger om strategisk storytelling og ekstern lektor på RUC, hvor min seneste bog er en del af pensum. Derudover er jeg vært på podcasten ’Bag Kulissen’, hvor jeg taler med instruktører, forfattere og fortællere.

    Du finder Helle her på LinkedIn.

  • Anna Kristina Skaar Olsen

    Bestyrelsesmedlem for Gentofte Erhvervsforening
    "Jeg er medlem, fordi jeg gerne vil styrke det lokale bymiljø i kommunen gennem et tættere netværk, og så Gentofte kan konkurrere lidt mere med København. Som restauratør er jeg selv tilstede i gadeplan hver dag og kan jeg se hvordan lokalområdet skaber sammenhold der det fungerer - men også hvor det ikke fungerer. Jeg elsker vort lokale byliv, og håber det kan blomstre mere end det allerede gør."

    Medejer af Mastro restaurant og vinbar i Hellerup

    Jeg har haft restauranten sammen med min mand Vincenzo Mastruzzo i 10 år og vi kunne ikke være mere glade for området og vore søde gæster! Jeg kom fra Norge for at læse på RUC og CBS og arbejdede derefter med vin og kommunikation, inden vi ret pludselig havde en restaurant.”

    Du finder Anna her på LinkedIn.

  • Ole Weiss

    Bestyrelsesmedlem for Gentofte Erhvervsforening
    "Jeg er medlem, fordi jeg gerne vil sætte Gentofte på landkortet med vores stærke erhvervsliv og mange virksomheder. Derudover vil jeg gerne være med til at samle virksomhederne i erhvervsnetværk, hvor vi kender hinanden, kan hjælpe hinanden og udvikle hinanden”.

    Stifter og direktør, MINDWEISS A/S

    I MINDWEISS har vi siden 2001 (i Gentofte) arbejdet med rekruttering, Search & Selection samt udvikling af ledere, medarbejdere og specialister. Vi arbejder i et bredt snit af forskellige brancher i den private såvel som den offentlige sektor. Vi er repræsenteret i norden med kontorer i Hellerup, Århus, Oslo og Stockholm.

    Du finder Ole her på LinkedIn.